Han blev født 27. april 1833, som søn af Peder Andersen Buch og hustru Ane Pedersdatter i Gedesby. Han var nummer 4 af 9 børn.

Som de fleste andre unge fra Gedesby blev Peder optaget i sø-ungdoms-rullen mhp. at aftjene værnepligt i flåden, og han blev allerede indkaldt som 15-årig. Af rullen fremgår at han blev ”kommanderet” i 1849, dvs. indkaldt til tjeneste og at han har haft 1 orlogstogt. Hans befarenhed er samtidig steget til ”søvant” (disse påtegninger er altså gjort efter togtet)

Hans Peter Petersen har fortalt, at Peder var med et skib, der blev sænket i Eckernförde Fjord, hvorefter han blev taget til fange og anbragt i Glücksborg Slot, hvor han fyldte 18 år (som det fremgår af det efterfølgende var det 16 år).

Den begivenhed, der her refereres til indtraf under 3-årskrigen 1848-50 om hertugdømmerne Slesvig og Holsten, hvor flåden blev sat ind for at støtte hærens aktioner på land. I marts 1849 blev skibene udrustet, og medens nogle af skibene allerede havde indtaget deres blokadepositioner ud for de slesvig-holstenske kyster, blev et af flådens største skibe, linieskibet Christian den Ottende gjort klar. Peder var blevet udkommanderet, og han fik betaling for at vente hjemme fra 8. februar til 9. marts. Han rejste til København og var fra den 10. marts i tjeneste. Den 12. marts påmønstrede han Christian den Ottende, som  hejste kommando den 23. marts og sejlede fra København den 31. marts. Peder var ikke helt alene. Han fulgtes hele forløbet igennem med sin jævnaldrende navnebroder Peder Pedersen, søn af skomager Peder Madsen i Gedesby.

Skibet lå for anker ud for Mommark på Als den 4. april om morgenen, og lagde sig samme aften ved solnedgang ud for Nør. Politikens Danmarkshistorie skriver om forløbet: ”I 1849 gik den danske angrebsplan ud på at udligne tyskernes talmæssige overlegenhed ved flådeoperationer og landgang i fjendens flanke, men planen blev kun delvis udført. Allerede 5. april 1849 kom det til katastrofen på Eckernförde fjord, hvor linieskibet Christian den Ottende, fregatten Gefion, nogle små jagter og to dampskibe skulle erobre Eckernförde. Det var en ufattelig overmagt mod to små strandbatterier, men alting gik galt. Østvinden pressede skibene mod land, dampskibene gik i stykker og kunne ikke bugsere dem ud, fregatten blev manøvreudygtig og måtte stryge flaget. Endelig løb linieskibet på grund, brød i brand, overgav sig, men sprang i luften, Da gnistregnen fra eksplosionen havde lagt sig, havde slesvig-holsterne mistet 4 døde og 14 sårede, danskerne 131 døde, 80 sårede og 943 fanger.”

Peder og hans navnebroder slap uden kvæstelser fra katastrofen, og sammen med de mere end 900 andre blev han holdt i tysk krigsfangenskab indtil 21. august. Derefter var han endnu nogle dage ved divisionen i København, før han blev hjemsendt den 27. august 1849.

Det har været en meget voldsom oplevelse. I slaget fik linieskibet flere fuldtræffere i skroget og brød i brand. Mange døde eller blev livsfarligt kvæstet. Rapporterne fra slaget beretter, at skibslægerne udførte adskillige amputationer og listerne over kvæstelser illustrerer kampens voldsomhed.

Regnskabsprotokollen for 2. sjællandske militærdistrikt afslører, hvad en ung mand kunne tjene ved ca. ½ års tjeneste (iberegnet fangenskabet, der blev regnet som ”sø-gage”). Peder fik i alt 32 rigsbankdaler og 87 skilling. Det indbefatter hjemmeunderholdningspenge før afrejsen, rejsepenge til København, hvervningsunderholdningspenge (når han ikke var til søs), søgage (4 rigsdaler per måned) påklædningspenge og hjemrejsepenge.

Linieskibe var flådens største skibe. Christian den Ottende, som løb af stabelen i 1840, var 57 meter langt og under slaget i Eckernförde Fjord havde det 668 mand om bord og var udrustet med 30 stk. 30 pundige og 54 stk. 18 pundige kanoner.

En udførlig beskrivelse af kampen findes i Thorkel Bjerre: Eckernførde – Sømilitær Afhandling om Kampen Skærtorsdag den 5. April 1849 i Eckernførde Fjord. 1940. Se også www.milhist.dk/trearskrigen/eckerforde/eckernforde.htm

Nederlaget med tab af skib og besætning fik alvorlige konsekvenser ved det retslige efterspil, idet blandt andre Christian den Ottendes og hele operationens chef, kommandørkaptajn Paludan blev straffet med fængsel.

I folketællingen for Gedesby 1850 nævnes Peder Pedersen som tjenende Peder A. Skomager. I 1852 har han ophold i Bruserup.

Peder Pedersen blev gift den 28. december 1852 i Væggerløse Kirke med Karen Margrethe Christensdatter. Hun var født 15. maj 1835 som datter af skolelærer Christen Jørgensen og hustru Maren Hansdatter på Hasselø.

I årene 1853-60 nævnes han som indsidder i Væggerløse og fra 1862 til 1869 anføres han som husmand samme sted.

Peder Pedersen Buch og Karen Margrethe Christensdatter fik 8 børn:

Peder Pedersen købte i juni 1867 et hus, matr. nr. 29 i Væggerløse by for 400 Rigsdaler. Ejendommens hartkorn var 2¼ Album. Der medfulgte et stykke have tilhørende huset gl. nr. 11 samt ret til at benytte naboens brønd. De 400 Rigsdaler lånte han af Gårdejer Henning Rasmussen i Marrebæk mod pant i ejendommen.

Ved separationsbevilling af 10. november 1869 skiltes Peder Pedersen og Karen Margrethe Christensdatter. Det blev aftalt, at Karen Margrethe skulle beholde huset med tilliggende have, imod at hun overtog gælden i huset (400 Rigsdaler). Hun overtog også forsørgelsen af parrets 6 Børn. Peder skulle betale hende et maanedligt bidrag til børnenes forsørgelse på 5 Rigsdaler. Bohavet blev delt og Peder overtog eventuel gæld ud over pantegælden i huset.

Karen Margrete solgte huset i december 1870 for 500 Rigsdaler. Der aftaltes særlige vilkår for at hendes moder, som hidtil også havde boet i huset, kunne blive boende. I skødet står der: ”Kjøberen er forpligtet til at respektere den afdøde Skolelærer Christen Jørgensens Enke, Maren Hansdatter, tilkommende Ret til at bo i den Stue i Huset, som hun hidtil har beboet, stor 2 Fag med fri Adgang til Kjøkken og Forbehold af Loftsrum over Værelset, som af Kjøberen fraklædes, imod at fornævnte Enke, saa længe hun lever og beboer Stuen, svarer i aarlig Leie 4 Rd. med 2 Rd. halvaarlig til 1. Mai og 1. November”. Maren Hansdatter døde 13. marts 1886 i Væggerløse.

Karen Margrete Christensdatter giftede sig senere med Martin Diderik Jacobsen, og har også børn i sit andet ægteskab. Hun døde i Nykøbing F. i 1915.

Martin Didrik Jacobsen, f. 1839 i Væggerløse, død 1907 i Nykøbing F. og Karen Margrethe Jørgensen, f. 1835 i Væggerløse, død 1915 i Nykøbing F.

Efter skilsmissen flyttede Peder ind hos sin søster Maren Pedersdatter og dennes mand Ole Jørgensen, der boede i et hus i Væggerløse. I 1871 rejste han til Nykøbing Falster, hvor han døde på sygehuset 40 år gammel den 21. oktober 1873. Et tragisk forløb; dødsårsagen er anført som delirium.

Til slægtsdatabasen