Han blev født i 1802 og efter hjemmedåb fremstillet i kirken den 12. december, som søn af Anders Povelsen Buch og hustru Maren Motensdatter i Gedesby. Han var den yngste af 4 børn.

I lægdsrullen for lægd nr. 15 for 1823 og 1826 er han anført med løbenr. 6. Han skal møde som soldet 9. juli 1826 (ved P.C.F.R). Hans højde en anført til 65 ¾ tommer (=171 cm).

Peder Andersen Buch og Ane Pedersdatter fik 9 børn:

Grethe Pedersdatter   Født 1. januar 1824  
Karen Pedersdatter   Født 12. januar 1826
Maren Pedersdatter   Født 12. december 1830
Peder Pedersen

Født 27. april 1833

 

Død 21. oktober 1873
Anders Pedersen Født 31. januar 1837  
Jørgen Pedersen Født 29 februar 1840  
Ane Pedersdatter   Født 3. april 1842 Død 9. april 1842  
Ane Pedersdatter 1. maj 1846
Marie Pedersdatter   1. maj 1846

I 1851 købte han af gårdmændene i Gedesby for 50 Rigsdaler det hus i Gedesby, som han hidtil havde haft i fæste, samt en græsningslod lidt uden for byen på det lave område mellem Skelby Fang og Østersøen. Huset er matr. nr. 69. og er på ¾ album. Græslodden er matr. nr. 141, som er på 2½ album.

Peder gik indtil sin død med post fra Nykøbing, det vil formentlig sige, at han 1-3 gange om ugen hentede og bragte post mellem Gedesby og Nykøbing. Vi ved fra kommunens protokoller, at der straks efter hans død blev antaget et nyt postbud, og i 1870 anmodede beboerne i Gedesby om at få øget postgangen fra 3 gange om ugen til hver dag i ugen[1].

Peder Andersen Buch døde i Gedesby den 1. december 1859 og blev begravet dér den 8. december.

Efter hans død i 1859 arvede datteren Karen Pedersdatter ejendommene mod at hun forpligtede sig til at forsørge sine to umyndige søskende, tvillingerne Ane og Marie Pedersdatter.

Til slægtsdatabasen


[1] Jørgen Nielsen: Gedesby – Historisk Håndbog, 1999, side 93