Peder Pedersen Buchs svigerfar Christen Jørgensen får i denne beretning en mere udførlig omtale, fordi han i familieoverleveringen har en ganske særlig plads. F.eks. fortalte Hans Peter Petersen før sin død udførligt om sin oldefar Christensen Jørgensens liv og levnet. Det hænger nok sammen med dennes usædvanlige livsforløb.

Christen Jørgensen blev født 1781 i Stevning by, Svenstrup sogn på Als, hvor hans far, Jørgen Jørgensen Sundeboe, var kådner, dvs. husmand med jord. Hans mor hed Maren Hansdatter Molt, og Christen var den yngste af 10 søskende, hvoraf kun 4 levede, da han blev født. Han blev døbt i Svenstrup Kirke den 17 oktober 1781.

Han blev senere udlært som snedker, og det er sandsynligt, at det skete inden han blev soldat.

Under englandskrigene var han soldat ved Slesvigske Infanteriregiment. Ifølge familietraditionen var han omkring med regimentet i 1801 i Altona, og skal herfra have hjembragt det ”bornholmerur”, som stadig er i familiens eje.

Fra 1801 indgik Slesvigske Infanteri Regiment i forsvaret af Danmark sydgrænse. I marts 1801 drog regimentet til Elb-kysten for at forsvare strækningen mellem Altona og Elb-mundingen. Regimentet lå i Eppendorf ved Hamburg og i Ütersen. Missionen varede 4 måneder. I de følgende år havde regimentet opgaver flere steder i landet. Efter englændernes bombardement af København 1807 og den efterfølgende kanonbådskrig skulle landets forsvar udbygges. I oktober 1807 rykkede Slesvigske Infanteri Regiment til Lolland og Falster. Hovedkvarteret blev opslået i Nykøbing, men de enkelte kompagnier fordeltes rundt om på øen. Opgaven var bl. a. at etablere faste forsvarsstillinger langs kysten. Der blev bygget batteriet og redouter på strategiske steder. En anden opgave var at samle de spanske tropper – ca. 15.000 mand, der sammen med franske tropper havde forberedt et angreb på Sverige i 1808. De skulle afvæbnes og sendes til Holsten og derfra hjem. Efter en kort ekspedition til Sjælland var regimentet i maj 1809 tilbage på Falster, hvor opgaven var at bemande de østlige og sydlige kystbatterier. Fjenden så man ikke noget til, men man var sommetider indblandet i kaperforetagende. Om vinteren gik tiden med forskellige former for undervisning, og der blev holdt faglige forelæsninger for befalingsmændene. Da regimenter tog afsked med Falster i 1813 for at tage tilbage til Slesvig var der smukke ord fra regimentet til den lokale befolkning: ”Det Slesvigske Infanteri-Regiment kan ikke undlade ved dets afmarch fra Falster at bevidne denne Øs beboere sin inderlige taknemlighed for al den forekommenhed, gæstfrihed og venskabelighed, hvormed de have gjort dette nu mere end femårige ophold der så behageligt i enhver hensenende, og sine vemodige følelser ved at forlade det sted, hvor dette har modtaget så mangfoldige beviser på Venskab, og hvor det stod i så mange venskabelige forbindelser som altid vil gøre dets erindring behagelig og uudslettelig”[1].

For Christen Jørgensen, der var vicekorporal ved regimentets 3. musketér-kompani, medførte de nære relationer med den lokale befolkning, at han slog sig ned på Falster.

Bekendskabet med pigen Karen Hansdatter fra Hasselø førte til, at de fik en søn, som blev født den 12. august 1809, og den 24. september blev de hos præsten i Væggerløse indskrevet til "lysning fra prædikestolen." Fredag den 3. november 1809 blev de viet i Væggerløse Kirke, og samme dag blev deres søn døbt Jørgen.

Christen Jørgensen fik fra den 2. december 1809 3 måneders orlov fra regimentet og blev udstyret med et militært rejsepas, hvoraf det fremgår, at det var ham ”herfra (Nykøbing) til Wægerløse paa Falster i sine egne forretninger indtil den 1ste Marti 1810 tilladt at henreyse”, og det er sandsynligt, at han derefter afsluttede sin militære løbebane, idet han slog sig ned som snedker og husmand i Marebæk.

Den 11. juni 1810 købte han af Michel Larsen for 345 Rigsdaler en parcel nr. 4 af gård nr. 2 i Marrebæk. Til jordkøbet hørte 5 fag hus af gårdens østre længe. De 5 fag skulle tages ned og genopføres på parcellen, som lå i den sydlige udkant af landsbyen. Ejendommen er på godt 5 tønder land, og i henhold til bestemmelserne for gårdens udstykning skulle den med det genopførte hus fremover vedligeholdes som bolig for en husmandsfamilie.

I januar 1819 solgte han størstedelen af jorden, parcel nr. 2 af parcel nr. 4 af gård nr. 2 for 275 Rigsdaler.

Det fremgår af flere kilder, at han læste en del og havde evner, der gik ud over, hvad der var almindeligt i en lille landsby som Marebæk. Det er sandsynligt, at hans fortid i militæret, rejserne med regimentet og undervisningen af befalingsmændene, har sat sine præg. Efterhånden fik han mere lyst til andre opgaver end at være snedker og husmand, og da skolelærerstillingen på Hasselø blev ledig, søgte han den – eller det er måske mere sandsynlig, at han blev opfordret hertil.

I 1823 skrev en god ven, skolelæreren i Høyet til ham i anledning af, at hans søn Jørgen forlod skolen dér: ”Men hvad der især fremskynder min varmeste, hjerteligste og inderligste Tak til Dem er: at jeg stedse fandt i Dem den virkelige gode Fader, som kraftigen i Ord og Daad, ved formaning og Exempel, stod mig bi, og medvirkede til at gjøre Dyden kjer for sin Søns Hjerte, og befæste ham i den sande Retskaffenhed, i Troen paa den Herre Christus, Sjelenes rette Logi; ham der er vor Glæde i Livet, vor Trøst i Døden og vor Løn i Evigheden. Veiledet af Deres kjerlige Formaninger, Raad og Advarsler, var han altid from, sindig og fredelig i Omgang med sine kammerater, hvorved han ved sin Tilstedeværelse og Ophold, saavel i, som uden for Skolen forskaffede mig mange store Glæder.- Ydmyghed, Beskedenhed, lærvillinghed og Taknemlighed, prydede stedse hans Vandel og gav hans Forhold Ynde og Behagelighed.- Ved dette sit sjeldne christelige og exemplariske Levnet, vandt han min Kjerlighed, og han vil længe savnes af mig, ligesom jeg ogsaa stedse vil have ham i den kjerligste Erindring.- Han udmærkede sig saaledes fremfor mange af sine Meddisiple, og forlader da Skolen med det roesværdigste og fordelagtigste Vidnesbyrd, og mit Hjertes fulde Ønsker og Bønner, om fremtids Lykke og Velsignelse følge ham.”

Af korrespondancen i den forbindelse får man indtryk af en vellidt og dygtig mand, men også lidt usædvanlig mand, som stod på god fod med alle.

I sin anbefaling dateret 5. april 1825 skriver skolelære N. Nielsen fra Høyet bl. a. om Christen Jørgensen: ”at hans Forhold iblandt sine Medmennesker, stedse er hæderligt og agtværdigt. Som Fader til en eneste Søn, der hos mig har gaaet i Skole, har han givet Beviser paa dyb Høiagtelse for Gudsfrygt og sand Christendoms Kundskab, ved, med sand faderlig Omhu, at lade sin Søn uafbrudt søge Skolen, for at vorde undervist i Guds Ord …. ” og fortsætter: ”ikke sjeldent besøgte jeg ham i sit Huus, hvor jeg fandt ham sysselsat med, ved gudelig Læsning at befæste det Forsæt hos Sønnen, som var vagt i Skolen, og ved Exempel at lede til dets Udførelse.- Paa grund heraf, troer jeg, at han vil blive det attraaede Embede værdigt.”

Den fungerende sognepræst i Væggerløse N. Bruun skrev til amtsprovsten en anbefaling, hvori han anfører: ”Han [Christen Jørgensen] er Huusmand og Snedker i Marebech, i Wæggerløse-Sogn, hvor han har boet siden 1810; er født paa Als, hvor han lærte Snedker-professionen i sin Ungdom og blev Svend; men, som født under ufrit Hartkorn, blev siden tagen til Soldat ved Slesvigske Infanterie-Regiment, hvormed han, i Krigens Tid, kom hertil Landet, og, ved sin sædelige Opførsel og Færdighed i Skrivning og Regning, avancerede til Corporal. Efter udtjent Tjenesteaar, etablerede han sig her. Det er en meget skikkelig og retsindig Mand, som bringer altid Ønsker med sig om det bedste Udfald paa hans Ansøgning. Hans Lyst til Læsning har muelig svækket noget hans Lyst til Haandværket. Han regner Regula De Tri i Brøk; skriver med Færdighed; men ikke ortographisk, hvilket Skolelærer Nielsen i Høyet og jeg, - som med ....., ynch og agte Manden – gjerne paatage os at undervise Manden i, om han maatte være saa lykkelig, at bønhøres i Ansøgningen.

Han er 43 Aar gammel; og, efter min uforgribelige Mening, ville vist blive en flittig, samvittighedsfuld og brav Skolelærer. Jeg tør derfor tillade mig, at anbefale Supplicanten paa det Bedste til Deres Høiærværdighed

Der lægges ikke skjul på, at det er et lille embede. Præsten skriver til amtsprovsten herom: ”Hasseløe-Skoles Indkomster bestaar i 3 Tdr Rug og 4 Tdr Byg in Natura; Pengeløn: 1½ Tdr Rug og 1½ Tdr Byg efter Kapitelstaxt; 3 favne Bøgebrænde; Fourage: 62 Lu Hør og 62 Lu Halm; 8 Tdr Land Jord, tildels Moser, og den deel, som deraf drives, give ei mere end 2 a 3 Fold.- Da Hasseløe 17 Gaardmænd, ikkun haver hver 3 a 4 Tdr Hartkorn, har den høie Amtsskoledirection Kaldsrettigheden til Skoleembedet; Skolen tæller 24 Skolebørn. Skjønt hint Skoleembede ikkun er Lidet, turde dog Supplicanten finde sit Ophold derved, da han ikkun har en Søn, 15 Aar gl."

Den 1. juli 1825 tiltrådte Christen Jørgensen embedet som skolelærer på Hasselø, og samtidigt solgte han huset og parcel nr. 1 af parcel nr. 4 af gård nr. 2 i Marrebæk. Der var da tale om 11 fag hus, som indbragte ham 265 Rigsdaler.

Huset er først beskrevet i en brandtaksation fra 1831, hvor stuehuset er på 11 fag og 10 alen bredt (= 6,3 m), dvs. at huset i alt er ca. 110 m2. Bindingsværket er af eg med brændte sten i sydsiden og lerklinede vægge på øvrige sider. Der er stråtag, og over de 6 fag til beboelse (stue, kammer og køkken) er der loft. De øvrige 5 fag bruges til lade og stald. Der er også en tilbygning (kvist) på 4 fag til port og materialer. Huset brandforsikres for 350 rigsdaler.

Det var ikke usædvanligt, at tidligere underofficerer blev ansat som skolelærere på landet. På grund af udbygningen af Folkeskolen efter skolereformen i 1814 var der et stort behov for lærere, og det var ofte umuligt at få seminarieuddannede lærere nok, specielt til de små og dårligt lønnede embeder. Samtidigt var det en økonomisk hård tid i Danmark efter Englandskrigene 1804-1815 og Statsbankerotten i 1813. På de vilkår kunne selv små embeder være attraktive.

Den 15. november 1832 døde Karen Hansdatter, 49 år gammel, og Christen Jørgensen forlovede sig kort efter med den 27-årige Susanne Margrethe Hansdatter, der var tjenestepige på Hasselø. Om hun var hans husholderske efter hustruens død vides ikke. De var indskrevet til bryllup, men hun døde den 12. april 1833 inden brylluppet. I stedet giftede han sig med Susanne Margrethes 24-årige lillesøster, Maren Hansdatter, der tjente i Tjæreby. De blev viet i Væggerløse Kirke den 31. maj 1833. Svigerfaderen, husmand Hans Mogensen Beck i Egebjerg i Idestrup sogn var død den 26. april 1833. De nærmere omstændigheder ved dette usædvanlige forløb er ikke klarlagt.

Maren Hansdatter og Christen Jørgensen fik 2 børn, Karen Margrethe født 1835 og Hans Frederik født 1842, men sønnen døde inden dåben.

Skolen kan følges gennem jævnlige visitatser i årene 1828-1844. Der var mellem 20 og 30 elever. Gennem årene bliver det mere og mere klart, at det var vanskeligt for Christen Jørgensen at klare skolelærerembedet uden tilstrækkelig uddannelse, og biskoppen konstaterer da også, at de små ø-skoler ofte måtte nøjes med dårligt uddannede lærere. I 1844 faldt biskoppens dom, idet han skrev: "Læreren synes at være skikkelig, men sit embede næppe voxen," og Christen Jørgensen blev derefter afskediget i august 1844.

På landet hørte det til skolelærerens opgaver at forestå folketællingerne, og det fremgår da også, at Christen Jørgensen egenhændigt har udfyldt folketællingsskemaerne på Hasselø i 1834 og 1840.

Da han forlod skolelærerembedet, flyttede familien ind hos træskomager Rasmus Christoffersen på Hasselø, men herfra flyttede de inden 1850 til et hus i Væggerløse by, hvor de boede som indsiddere, dvs. til leje. Karen Margrethe blev i 1852 gift med Peder Pedersen Buch, og i de følgende år boede familierne fortsat sammen i et hus i Væggerløse.

Christen Jørgensen døde i Væggerløse den 4. marts 1862, 81 år gammel. Det fremgår af skiftet, at boet var beskedent og blev opgjort til 32 rigsdaler, hvilket var mindre end gælden hos en købmand i Nykøbing og en lokal gårdmand. Det mest værdifulde indbo var et 8-dages stueur til 8 rigsdaler, hvilket er det "bornholmerur", der siden er gået i arv i familien.  Enken Maren Hansdatter blev boende sammen med datteren, svigersønnen og deres børn i huset i Væggerløse. Efter at datteren og svigersønnen blev skilt i 1869 og huset solgt, blev hun boende på aftægt til sin død den 13. marts 1886.

Efterskrift:

Nogle af Christen Jørgensens personlige papirer blev opbevaret af hans enke og hans datter og videregivet til hans oldebarn, Hans Peter Petersen, der i 1920-erne sørgede for, at de blev afleveret til Museet "Falsters Minder" i Nykøbing F. Det 8-dages stueur, der er omtalt i skiftet, og som han efter sigende havde med sig fra Slesvig-Holsten, er gået i arv i familien.


[1] Niels Friis: Slesvigske Fodregiment i Krig og Fred.

Se ansøgning

Ansøgning 1825 vedr. skolelærerembedet på Hasselø

Se anbefaling

Anbefaling fra skolelærer N. Nielsen i Højet 1825

Se anbefaling

Anbefaling fra sognepræst N. Bruun i Karleby 1825

Se indstilling

Indstilling 1825 til skolelærerembedet på Hasselø

Se kaldsbrev

Kaldsbrev 1825 til skolelærerembedet på Hasselø

Se skifte

Skifte efter Christen Jørgensen 1862

Til slægtsdatabasen