Han blev født i 1771 og døbt den 13. marts, som søn af Poul Pedersen Buch og hustru Maren Andersdatter i Gedesby.

Faderen døde, da Anders kun var ½ år gammel og storesøsteren Anne var 4 år ældre. Vi ved endnu ikke, om moderen blev gift igen. Se mere om forældrene.

Anders optræder første gang i lægdsrullen i 1791. Her og i de efterfølgende år bor han i Gedesby og som 20-årig er hans højde 63 tommer, svarende til 165 cm.

Gedesby var ligesom mange andre byer nær havet en del af et såkaldt sølimit, hvorfra de unge mænd blev udskrevet til militærtjeneste i flåden.

Anders er i lægdsrullen for 1796 anført som halvbefaren lods karl, så han har formentlig været beskæftiget ved den vigtige sejlrute mellem Gedesby og Rostock i Tyskland.

I årene 1794-1797 var han på årlige togter med orlogsskibe. De tre af disse togter er nøje dokumenteret i de gagebøger, hvor der er ført regnskab med betaling for tjenestetiden.

1794: På togt med fregatten "Havfruen" fra 17. juli til 12. november.

1796: På togt med orlogsskibet "Oldenborg" fra 6. juni til 14. september.

1797: På togt med fregatten "Havfruen" fra 20. maj til 11. juni.

Han fik betaling i ventetiden fra sessionen i maj måned og indtil togtet starter, ligesom der er et beløb til rejsen til og fra tjenesten. Som "halvbefaren" var hans månedlige hyre under togtet på 3½ rigsdaler, hvilket var et ganske pænt beløb. For det kunne man fx købe en ét-årig stud eller kvie.

Da Anders var på sit første togt som halvbefaren matros i 1794, var det med Fregatten ”Havfruen”, som var en af flådens store fregatter med 40 kanoner og en besætning på 320 mand. Fregatterne havde ét kanondæk, medens de større linjeskibe havde 2 eller 3 kanondæk og op til 90 kanoner.

Den danske flådes vigtigste opgave i 1790’erne var at være synlig i de dansk-norske farvande for at markere Danmarks neutralitet i konflikten mellem England og Frankrig, og det afspejlede sig i de årlige togter, hvor en del af flådens skibe sejlede i eskadre, dvs. mindre grupper af skibe, som udgjorde en samlet styrke.

Anders kom ombord på ”Havfruen” den 17. juni, medens skibet lå for anker på København Red. Togtet i 1794 gik først nordpå gennem Øresund, ud i Kattegat, forbi Skagen og ud i Nordsøen. Denne del varede ca. 4 uger, hvorefter skibet ankrede op ud for Helsingør et par uger og derefter på Københavns Red yderligere et par uger.

Den næste etape, som varede 2 uger, gik sydpå forbi Dragør, rundt om Gedser og til ankers mellem Femern og Lolland og mellem Femern og Bøttø. Derfra ind i Kielerfjorden med ankring mellem Friedrichsort og Laboe og endelig tilbage rundt om Gedser og Dragør til Københavns Red. Anders var med på hele togtet og afmønstrede den 12. november.

I 1795 var Anders igen på et togt, men det er ikke lykkedes at dokumentere, hvilket skib han var med.

I 1796 gik togtet med linjeskibet ”Oldenborg”, som var et af de mindre 60-kanoners linjeskibe.

Skibet chef var kommandørkaptajn Johan Olfert Ficher, der 5 år senere som viceadmiral havde den øverste ledelse under Slaget på Reden den 2. april 1801.

”Oldenborg”s besætning var på i alt 557 mand, hvoraf 89 var soldater (musketerer).

Skibet var under kommando fra 1. juni til 9. oktober, og da Anders kom ombord den 6. juni, lå det fortøjet ved Trekroner, men allerede næste dag påbegyndtes varpningen af eskadrens skibe udefter til ankring i ”Renden”. Først midt i juli satte ”Oldenborg” sejl og stod nordover til Helsingør og videre ud i Kattegat og Nordsøen. Målet var Kristiansand i Sydnorge, hvor ”Oldenborg” lå fortøjet i 10 dage, hvorefter sejladsen gik tilbage med en kort ankring på Helsingørs Red og videre til ankring i ”Renden” ud for København. Her forlod Anders skibet den 14. september, inden det blev varpet indefter med endelig fortøjning i ”Flåden”.

I 1797 var Anders tilbage på Fregatten ”Havfruen” den 20. maj. Fregatten lå da fortøjet uden for Kastels Pynten, og denne dag oplyser skibsjournalen, at ”Kl. 6 kom Mandskabet ombord, og straks blev Commandoen hejst”.

Skibet lå dog fortsat ud for København, da Anders sammen med en del andre afmønstrede allerede den 11. juni inden skibets togt til Sydnorge.

Anders blev trolovet med Maren Mortensdatter fra Gedesby 18. oktober 1795 (20. søndag efter Trinitatis) og vielsen fandt sted første søndag i advent, den 29. november.

Anders Povelsen Buch og Maren Mortensdatter fik 4 børn:

Anna Andersdatter

Født 12. november 1795

Død 1795

Anna Andersdatter  

Født 25. oktober 1796

Maren Andersdatter

Født 7. april 1800

Peder Andersen

Født 12. december 1802


Familien boede i 1804 i huset nr. 32 (matr. nr. 77), som er beliggende midt i byen lidt vest for gadekæret. Jordstykket var på 350 kvadratalen (= 138 m2).

I 1812 købte Anders Povelsen Buch for 50 rigsdaler et hus i Gedesby. Huset lå i den vestlige udkant af byen og havde tidligere været vogterhus. Det var på 4 fag og havde et lille stykke jord (matr. nr. 47) på 50 x 30 alen, dvs. 593 m2 der kunne anvendes til have eller vænge.

Husmand og daglejer Anders Poulsen Buch døde 2 år senere, den 7. september 1814, kun 43 år gammel. Da hans enke ønskede at gifte sig igen, blev der afholdt skifte, og boet blev opgjort til en værdi af 182 rigsdaler inkl. huset til 50 rigsdaler.

Det er bemærkelsesværdigt, at familien var helt uden gæld, og det fremgår også, at boligen var rimeligt udstyret, når man tager udgangspunkt i, at der er tale om et husmandssted. Huset er beskrevet med stue og køkken samt et loft. Inventaret indeholdt bl.a. en tinkande, fem porcelænstallerkener og en kobberkedel. Et skab indeholdt bl.a. 2 gamle bøger. Ud over det sædvanlige værktøj og redskaber var der også noget fiskegrej. Det beskedne dyrehold bestod af 2 får med lam og en gås med unger.

Efter Anders Poulsen Buchs død i september 1814 giftede Maren Mortensdatter sig 2. Pinsedag den 15. maj 1815 med Johan Jensen Tysk. Han var 37 og hun 42 år gammel. Da han overtog huset, skiftede han i henhold til gammel falstersk navneskik navn til Johan Jensen Buch.

Huset blev beskrevet i 1819, da det for første gang blev brandforsikret. Det var da på 6 fag (ca. 9 m) beliggende Øst-Vest,  7¼ Alen bredt (= 4,5 m) og indrettet med stue, kammer, køkken samt lo og stald. Vurderingen var 100 rigsdaler sølv.

Maren Mortensdatter og Johan Jensen Buch fik ingen børn. Han døde 51 år gammel den 15. januar 1829, hvorefter enken arvede huset.

Da Anders Poulsen Buch og Maren Mortensdatters datter Maren Andersdatter i maj 1832 blev gift med tjenestekarl Niels Rasmussen, solgte Maren huset til svigersønnen, som herefter kom til at hedde Niels Rasmussen Buch. Hun blev selv boende til aftægt hos datteren og svigersønnen, og i dette hus i Gedesby, hvor hun havde boet siden 1812 under forskellige familiekonstellationer, døde hun den 19. maj 1843.

Til slægtsdatabasen