Vordingborg Rytterdistrikt

Vordingborg Rytterdistrikt var krongods og omfattede hele det sydlige Sjælland syd for en linie mellem Næstved og Præstø. Det et af landets 12 rytterdistrikter.

Formålet med rytterdistrikterne, som blev oprettet efter svenskekrigene i 1600-tallet, var at stille rytteri til hæren, uden at det betød for store udgifter for landet / kongen. Reglerne for rytteriet blev ændret gennem årene, således at bonden - kaldet rytterbonden - ikke selv skulle deltage i krig, men blot forsørge en ryttersoldat med udrustning. Til gengæld var han fri for hoveri, ægt (kørsel for herremanden) og landgilde. Han betalte dog tiende som almindelige fæstebønder på den tid.

Rytterdistrikterne blev i anden halvdel af 1700-tallet solgt til private, bl.a. for at råde bod på landets / kongens dårlige økonomi. Vordingborg Rytterdistrikts godsområde blev solgt ved en storstilet auktion i 1774.

Se udsnit af kort over Vordingborg Rytterdistrikt. Se kobberstik af Vordingborg Slot. Se kort over Sydsjælland 1777.

Den svejtsiskfødte handelsmand og direktør for Det asiatiske Kompagni, Reinhard Iselin købte 4 hovedgårde, hvoraf de to udgjorde den tidligere Vordingborg Slots Ladegård. De blev til godset Iselingen lige nord for Vordingborg, og godset Rosenfeldt lidt vest for Vordingborg. Rosenfeldt fik navn efter den by i Sydtyskland, som hans slægt stammede fra, og derfra rosen i hans våbenskjold. 

Gårdene i landsbyerne Neder Vindinge og Over Vindinge havde i rytterdistriktets tid hørt under Vordingborg Slots Ladegård, og ved salget i 1774 kom Over Vindinge til at høre under Rosenfeldt, medens Neder Vindinge kom til at høre under Iselingen, men kort efter blev Neder Vindinge også lagt under Rosenfeldt.

I 1777 blev der udarbejdet et nyt hoveri-reglement for baron Iselins godser Rosenfeldt og Aunøe.