Isak Nielsen blev født i Vindinge (= Neder Vindinge) i Kastrup sogn, Præstø amt i 1772, og han blev døbt den 3. oktober i Kastrup Kirke. Ved dåben blev hans navn stavet Isaach.

Hans forældre var Niels Isaksen (1738-1802) og Marie Christiansdatter (1746-1809). Isak havde 5 søskende som var født i årene 1771-1786. Vi ved, at 2 af børnene døde som helt små.

Faderen, Niels Isaksen, havde været gårdmand i Neder Vindinge indtil 1776, hvor han overtog en fæstegård i Over Vindinge.

Gårdene i landsbyerne Neder Vindinge og Over Vindinge hørte til Vordingborg Slots Ladegård under Vordingborg Rytterdistrikt, men ved salget i 1774 kom Over Vindinge til at høre under Rosenfeldt gods, medens Neder Vindinge kom til at høre under godset Iselingen, indtil det kort efter ligeledes kom under Rosenfeldt.

Isak Nielsens forfædre kan føres tilbage til slutningen af 1500-tallet på samme egn. Isak Nielsens farfar (Isak Sørensen, 1708-1754) og hans oldefar (Søren Jacobsen Munk, død 1734) havde tilknytning til Knudsbygård i Knudsby i Vordingborg Landsogn, som de havde i fæste (ikke bekræftet).

Se kort over Sydsjælland 1777. Se kobberstik af bønderne på hovarbejde ved Vordingborg.

Isak Nielsen giftede sig den 19. november 1806 i Sværdborg kirke med pigen Dorthe Hendricksdatter (1783-1862). Hun var datter af fæstegårdmand Henric Nielsen og hustru Maren Rasmusdatter i nabolandsbyen Svinninge i samme sogn. Det fremgår af matrikelkortet, at Isak Nielsen i Over Vindinge var nabo til sin svigerfar Henrik Nielsen i Svinninge.

Isak Nielsen fik den 13. januar 1807 fæstebrev på den gård i Over Vindinge - under Rosenfeldt gods - som hans far havde haft i fæste siden 1776, og som hans moder havde haft i fæste siden faderens død i 1802. Isak betalte 500 rigsdaler i indfæstning, og ifølge fæstebrevet var han pålagt hoveri og landgilde samt pligt til at holde bygningerne ved lige og drive gården forsvarligt.

Hoveriarbejdet udgjorde ifølge Hoverie-Reglementet for Rosenfeldt Gods 51 spanddage og 121 gangdage. Dvs. at hovarbejde skulle udføres svarende til hver anden dag året rundt. Se mere om, hvilke arbejdsopgaver Isak Nielsen skulle udføres som hoveri.

Gårdens besætning fremgår af det skifte, der blev foretaget efter Niels Isaksens død i 1802:

8 heste

7 kvier

4 kalve

1 tyr

2 svin og en so med 5 grise

11 får, 2 beder med lam

4 gæs, 1 gase og 13 gæslinger

 

I skiftet i 1802 efter faderen Niels Isaksen opregnes inventaret i hvert rum i stuehuset, som omfattede en stue, en øverstestue (d.v.s. en fin stue, der kun blev benyttet ved gilder og gæstebud samt til opbevaring af tøj), et kammer, køkken og ølkammer (d.v.s. et spisekammer, hvor det hjemmebryggede øl opbevaredes i tønder). Der var loft over, og der omtales også et karlekammer, men det kan være i en af udlængerne. At dømme efter inventaret var der tale om en velstående bondefamilie, og dette bekræftes af, at der ikke var gæld i boet, men tværtimod 300 rigsdaler i rede penge på kistebunden. Dette beløb skal ses i forhold til, at den bedste hest i stalden var vurderet til 30 rigsdaler.

Gårdens bygninger er beskrevet i brandforsikringerne i 1806 og 1857. Kort før Isak Nielsen overtog gården, nemlig den 13. oktober 1806 mødte branddirektøren for Hammer herred op sammen med en tømrer og en murermester fra Næstved for at vurdere gårdens bygninger, så der for første gang kunne tegnes en brandforsikring. De beskriver gårdens bygninger med angivelse af materialer og indretning. Alle fire længer var opført af bindingsværk af egetømmer med klinede vægge. Tagkonstruktionen var af fyrretræ med stråtag.

  • Stuehuset lå mod nord. Det var på 13 fag og 9 alen bredt (= ca. 118 m2). Der var stuer (formentlig 2), kammer og køkken. Der var loft over og skorsten. Stuehuset var udstyret med 2 bilæggerovne, en bryggerkedel og en bageovn.
  • Den østre længe var 10 fag lang og godt 7 alen bred (= ca. 73 m2). Den var indrettet med lo, lade og fårestald.
  • Den søndre længe var på 17 fag og næsten 9 alen bred (= ca. 150 m2) og var indrettet med port, stald, hølade og fårestald.
  • Den vestre længe var på 8 fag i 9 alens bredde (= ca. 72 m2) og indeholdt lo og lade.

Bygningernes samlede vurdering til brandforsikringen var 930 rigsdaler. Læs Brandtaksation 1806.

Isak Nielsen og Dorthe Hendricksdatter fik i årene 1806-1826 i alt 11 børn: Ane f. 1806, Niels f. 1808, d. 1809, Niels f. 1809, Marie f. 1810, Ole f. 1812, Henrich f. 1814, Hans f. 1816, Maren f. 1819, Karen f. 1821, Kirsten f. 1823 og Hans f. 1826.

Gården i Over Vindinge (se matrikelkort) var oprindeligt gård nr. 5, men fik i den nye matrikel (1844) matr. nr. 3. Denne gård lå midt i landsbyen Over Vindinge (se gården på matrikelkort), dér hvor skolen ligger i dag.

I 1837 udstedte Isak Nielsen en panteobligation på 150 rigsdaler til en anden gårdmand i byen mod pant i ejendommens løsøre, som i den anledning opregnes nøje: 7 malkekøer, 9 stk. ungkvæg, 20 får med lam, 4-5 svin og 6 gæs. En arbejdsvogn, en plov og en harve. Senge og sengeklæder, borde, stole, skabe, kister, kedler og kar. Her er ikke nævnt heste, men det kan skyldes, at en del af besætningen tilhørte godsejeren og derfor ikke kunne pantsættes.

Ved den næste vurdering til brandforsikring i 1857 var gården overtaget af Isak Nielsens yngste søn Hans Isaksen (f. 1826), som overtog gården ved arvefæstekontrakt i 1855, men solgte den videre i april 1859. Bygningerne var af samme materialer, men nogle af længerne var forandret; om de var blevet ombygget eller udvidet fremgår ikke, men det er anført, at de var "ret vedligeholdte," og at 3 af de fire længer var sammenbyggede, idet den vestre længe havde 1 alens afstand til de tilstødende. Afstanden til nærmeste anden gård i landsbyen var kun 19 alen (= 12m).

  • Stuehuset mod nord var 13 fag (35 alen) langt, 8½ alen bredt og 3¼ alen højt, dvs. 117 m2 med en lofthøjde på 204 cm. Der nævnes fire værelser og køkken, en skorsten af rå sten med bageovn, to fyldningsdøre og fire glatte døre samt 10 fag vinduer med små ruder. Stuehuset synes af være samme størrelse som i 1806.
  • Den østre længe var 14 fag (47 alen) langt og 9¾ alen bredt, dvs. 181 m2, samt 3½ alen højt (= 2,2 m). Der var lade (7 fag), lo (2 fag), lade (5 fag) og en port. Denne længe var altså væsentlig udvidet.
  • Den søndre længe var på 23 fag (60 alen) og 8½ alen bred, dvs. 201 m2, og den var indrettet med 2 værelser, et kammer og køkken. Der var loft over de fire fag, en skorsten, fire glatte døre, 2 fag vinduer med små ruder, fem døre og en port. Også denne længe var væsentligt udvidet, og indretningen tyder på, at der her var indrettet aftægtsbolig for Isak Nielsen og Dorthe Hendrichsdatter.
  • Den vestre længe var 8 fag i 9 alens bredde (= ca. 72 m2). Den indeholdt lo (2 fag) og lade (6 fag), samt en port. Denne længe var altså af samme størrelse som i 1806.

Bygningernes samlede vurdering til brandforsikringen var i 1857 sat til 2510 rigsdaler. Læs Brandtaksation 1857.

Sønnen Hans Isaksen blev 26. oktober 1855 gift med Johanne Nielsen, som var datter af sognefogden i Ørslev, gårdmand Niels Henriksen. Samme år gik Isak Nielsen og Dorthe Hendricksdatter på aftægt, og Hans Isaksen overtog gården, idet han fik arvefæstebrev fra Rosenfeldts ejer, kammerherre Oxholm. Der blev oprettet en aftægtskontrakt, som beskrev, at sønnen skulle opføre et aftægtshus på 4 fag øst for gården. Desuden blev der aftalt leverancer af fødevarer og brændsel, kørsel af korn til mølle og kørsel af aftægtsfolkene til kirke, samt at de gamle skulle sikres en hæderlig begravelse efter egnens skik og brug. Læs aftægtskontrakten.

Isak Nielsen og Dorthe Hendricksdatter havde 2 voksne hjemmeboende børn, Ole på 43 år og Ane på 49 år. De var svagelige, eller som der står i folketællingen 1860 "simpel på legeme og sjæl". Desuden var datteren Maren på 36 år ugift og hjemmeboende. Derfor blev der også oprettet en kontrakt, der skulle sikre Anes og Oles forsørgelse, samt at sønnen eller senere ejere af gården påtog sig at holde Marens bryllup efter sognets skik og brug. Ved denne kontrakt overlod aftægtsfolkene alle deres ejendele til sønnen. Læs kontrakten.

Ved Hans Isaksens overtagelse af gården var dens hartkorn anført til godt 6 tønder, og arealet var godt 67 tønder land (37 hektar).

Hans Isaksen påtog sig betydelige økonomiske forpligtelser, dels ved at optage lån til at betale 10.000 rigsdaler for gården, da han i 1857 fik skøde på den, og dels ved de forpligtelser, der var i kontrakterne. Meget tyder på, at han ikke magtede disse forpligtelser, for i 1859 solgte han gården for 8.750 rigsdaler til sin svigerfader, gårdmand og sognefoged Niels Henriksen i Ørslev. 

Svigerfaderens overtagelse var en økonomisk redning, og Hans Isaksen og hans familie drev fortsat gården, ligesom Isak og Dorthe, samt Ole og Ane ved folketællingen i 1860 fortsat boede i aftægt på gården.

Isak og Dorthes datter Maren blev den 13. november 1861 gift i Vordingborg Kirke med den 49-årige enkemand, hesteskærer Carl Henrik Bolvig Hansen fra Vordingborg. Han havde tidligere samme år mistet sin kone Sofie, der var død af lungetuberkulose.

Isak Nielsen døde i en alder af 88 år den 10. februar 1860. Dorthe Hendricksdatter døde 2 år senere, den 4. april 1862, og de er begge begravet på Sværdborg kirkegård.