Caspar Jacob Dieckmann blev født den 25. april 1784 i Altona ved Hamburg, og han døde den 10. november 1857 i Knudsby, Vordingborg Landsogn, hvor han blev begravet den 17. november 1857, 73 år gammel.

Han var fra 1821 til sin død i 1857 skolelærer i Knudsby, Vordingborg Landsogn.

Slægtsbogen anfører, at Caspar Jacob Dieckmann oprindeligt var skrædder, men kilden til denne oplysning kendes ikke.

"Fødtes i Altona 1784, var i 14 år kommandersergent og senere lærer i Hjarup og Knudsby." Denne oplysning er i 1913 givet af hans yngste søn (se kilden). I 1818 omtales han som ”afskediget underofficer fra Hamborg”. Der er derfor den mulighed, at han har været hvervet til et af de jyske, slesvigske eller holstenske regimenter, som gjorde tjeneste på Sjælland, Lolland-Falster og Møn under Englandskrigene 1801-14. På den måde kan han være kommet til Stege.

I arkivmaterialer har det hidtil ikke været muligt at finde oplysninger om Caspar Jacob Dieckmann i perioden 1784 - 1817, men der kan opstilles nogle hypoteser for, hvordan kontakten til familien Birckholdt kan være opstået. Se mere om disse muligheder.

Caspar Jacob Dieckmann blev gift den 18. september 1818 i Hjarup Kirke med Hannea Marthine Birckholdt. Hun var født den 15. August 1791 i Stege, blev hjemmedøbt og fremstillet i kirken den 4. november 1791. Hannea var datter af prokurator Christian Martin Birckholdt og dennes Hustru Inger Maria Smidt.

Caspar Jacob Dieckmann og Hannea Marthine Birckholdt var flyttet til Hjarup sogn i 1818; han fra nabosognet Ødis og hun fra Stege. Hjarup ligger ca. 7 km. sydvest for Kolding. I 1821 flyttede de sammen fra Hjarup til Stege.

Inger Maria Smidt var datter af degnen i Magleby, Hans Schmit og dennes anden hustru Judite Margrete Hillerøe. Se mere om Hans Schmit.

Da Caspar Jacob Dieckmann og Hannea Marthine Birckholdt blev gift var deres første barn allerede blevet født: Adolph Ferdinand Christian Dieckmann blev født den 9. maj 1817 i Stege. Også det næste barn, Dorothea Henriette Aurora Dieckmann er født i Stege. Hun blev født den 11. juli 1819.

Caspar Jacob Dieckmann blev uddannet på Nustrup præstegårdsseminarium i Sønderjylland. Nustrup ligger få km. vest for Vojens. Han omtales 1817 som skolelærer i Hjarup, der ligger 25 km. NØ for Nustrup, og i 1819 omtales han som skolelærer-assistent samme sted. Han blev skolelærer i en tid med store forandringer i det danske skolevæsen. Med skolelovene af 1814 blev der indført undervisningspligt og skolevæsenets organisering blev lagt fast. Der skulle etableres mange nye skoler, fordi loven fastslog, at børnene normalt ikke måtte have mere end ¼ mil (knapt 2 km.) til skole. Der var få uddannede lærere, og man måtte benytte de, der havde visse kundskaber, men som var uden egentlig uddannelse. De mange underofficerer, der blev "ledige" med Napoleonskrigenes afslutning i 1814, havde disse forudsætninger, og kunne således få de mindre attraktive lærerembeder. Caspar Jacob Dieckmanns karriere er således ganske tidstypisk.

Hjarup 1.jpg (1337029 byte)

Se mere om skolen i Hjarup.

Hjarup Præstegård 1.jpg (207754 byte)

Hjarup præstegård

Dieckmann underskrift.gif (16462 byte)

Skolelærer Dieckmanns underskrift 1821

Caspar Jacob Dieckmann overtog skolelærerembedet i Knudsby i Vordingborg Landsogn i 1821 efter at amtsprovsten havde afskediget forgængeren, som han var utilfreds med. Han fik kollats (af biskoppen kaldet til embedet) 12. oktober 1822, og han boede i skolehuset resten af sit liv, og da han aldrig omtales som forhenværende eller pensioneret, er det mest sandsynligt, at han var aktiv til sin død som 73-årig i 1857.

Skolen i Knudsby var startet 1744 i en bygning inde i selve landsbyen. Denne gamle skole var i brug indtil 1861, hvor der opførtes en ny ved Trehøje (Kilde: Ruth Vængtoft: Knudshoved Odde; I: Historisk Samfund for Præstø Sogn, Årbog 1992).

Skolebygningen i Knudsby er beskrevet i en brandforsikringsvurdering fra 1817. Skolehuset var på 9 fag og 12 alen i bredden. Det svarer ca. 14,5 x 7,5 meter eller 109 m2.  Det var grundmuret på alle fire sider og udstyret med loft. Huset bestod af 2 stuer, et kammer og et brændehus, og det havde skorsten, bilæggerovn og bageovn. Det blev vurderet til 720 rigsbankdaler, og var efter tidens forhold et solidt, velbygget og værdifuldt hus. Det må antages, at den ene stue var skolestuen, men det fremgår ikke af brandtaksationen. Se brandtaksationen.

Knudsby kort 02.jpeg (129868 byte)

Knudsbys beliggenhed ved Knudshoved Odde

Knudsby sognekort 01.gif (239434 byte)

Knudsby var en ganske lille landsby, nærmest en række gårde og huse ved ”roden” af  Knudshoved Odde vest for Vordingborg. Husene og gårdene - og også skolehuset - lå ned til vandet på nordsiden af odden ud mod Avnø Fjord.

Knudsby 1890.gif (293838 byte)

Knudsby 1890 (matrikelkort / sognekort). Skolehuset er matr. 1a i landsbyen og skolens jordlod er matr. 1b vest for landsbyen.

Knudsby Skolelod.jpeg (509950 byte)

Her, til højre for svinget i vejen og ned mod Avnø Fjord, lå skolens jordlod.
Foto 2001.

Skolens forhold og Caspar Jacob Dieckmanns evner som lærer er sporadisk kommenteret i form af biskoppernes visitatser i skolen. I 1824 var der 91 børn, som ved biskop Münters overhøring fik karaktererne g, mg, gx og g i henholdsvis læsning, skrivning, religion og hovedregning. Biskop J. P. Mynster kom forbi Knudsby skole i 1841 og var skarp i sin dom: "Skolehuset godt. Læreren Caspar Jacob Dieckmann, 57 Aar, siger sig at være Seminarist, men fra et Biseminarium i Jylland, er meget simpel, men ikke uden en vis Pretention. Læsn. tg. Skrivn. g. Rel. g. Regn. mdl. Indb. Und. nglds. [indbyrdes undervisning nogenledes] Gymnastik g." Mynster var på visitats igen i 1849, hvor han skrev: "Skolehuset skal være godt, men indskrænket. 90 Børn. Læreren Dieckmann, 65 Aar, har været Underofficeer, er forkeert, katechiserer slet. Dog Læsn. g. Skrivn. tg? Rel. tg? Regn. gx Indb. Underv. bruges kun lidt. Gymn. mg." Det lyder som en barsk kritik, men biskoppen nævner ikke at han er utilfreds, og den høje biskop har givet vis været bevidst om, at folkeskolens første årtier var vanskelige på grund af manglen på seminarieuddannede lærere, og nu stod han over for en nødtørftigt uddannet lærer, der gjorde sit bedste.

I ægteskabet mellem Caspar Jacob Dieckmann og Hannea Marthine Birckholdt var 7 børn: Se disse. Af familiens 7 børn var der kun 4, der overlevede ud over barnealderen, 1 dreng og 3 piger.

Caspar Jacob Dieckmann førte folketællingerne i Knudsby for årene 1834, 1840 ,1845, 1850 og 1855, og hans sirlige og letlæselige optegnelser fremgår af dette eksempel fra 1840 med hans egenhændige underskrift. Det fremgår således, at han skiftede mellem et og to n’er i Dieckmann. 

Skolens drift og skolelærerens løn bestod af naturalier fra bønderne i Knudsby og omliggende områder. Den største bidragyder hertil var Rosenfeldt gods vest for Vordingborg. I godsets arkiver er bevaret en del materiale om skolen, som omtales allerede i 1774. Det fremgår at Caspar Jacob Dieckmann afløste den tidligere skolelærer i 1821, men ellers er der mest bevaret dokumenter fra perioden 1831-34. Der er en del breve fra skolelærer Dieckman til forvalteren på Rosenfeldt om leverancerne af byg og rug som led i aflønningen, mange kvitteringer for disse samt enkelte regnskaber for skolen.

Se brev Brev til godsforvalteren på Rosenfeldt 21.12.1821
Se brev Brev til godsforvalteren på Rosenfeldt 04.10.1824
Se brev Brev til godsforvalteren på Rosenfeldt 04.11.1832
Se brev Brev til godsforvalteren på Rosenfeldt 02.01.1833
Se brev Brev til godsforvalteren på Rosenfeldt 01.11.1833

Disse breve belyser levevilårene for skolelærerfamiien, og man kommer tæt på Caspar Jacob Dieckmann. Det går igen i alle brevene, at det har knebet med at få leveret lønningskornet til tiden. Der er mange rykkerskrivelser fra skolelæreren og ofte har restancerne svaret til hele årets løn eller mere. Tonen er venlig men bestemt, og der synes at være et personligt venskabsforhold mellem skolelærerfamilien og forvalterfamilien, idet et nytårsbrev sender venlige hilsener og nævner hustruerne.

Den årlige løn bestod af korn (rug og byg), hø, halm og brænde i aftalte mængder fra de enkelte gårde. Godset Rosenfeldt var den største bidragyder. Både i 1822 og i 1833 omtales leverance af en særlig "Julerente", som omfattede ½ gås, 1 lispund brød, ½ snes æg og en kande mælk.

Når familien har kunnet tåle de betydelige restancer, hænger det nok sammen med, at andre gårde har leveret mere stabilt, og endelig hørte der også et lille landbrug til skolen.

Caspar Jacob Dieckmann har tydeligvis betydelig uddannelse i både skrivning og regning. Han udtrykker sig klart og velformuleret i tidens sprogbrug, og han kan opstille overskuelige regnskaber i tabelform. Hans håndskrift er letlæselig, regelmæssig med korrekt formede gotiske bogstaver. Han holder skriftstørrelse, linieretning og afstand helt præcist og ensartet. Man får indtryk af en velbegavet mand med udpræget ordenssans.

Alle breve har været lukket med laksegl, men disse er afskallet ved åbningen, og derfor ikke genkendelige.

Diecmann brev.gif (180355 byte)

Brev fra skolelærer Dieckman til forvalteren på Rosenfeldt dateret den 4. november 1832.

Herr Forvalter Sørensen

 

Da min svoger Hørkræmmer Birkholdt

i Kiøbenhavn har lovet mig at afsætte mit

Lønningskorn for mig, og til den Ende har til-

skrevet mig at sende 10 Tønder Byg til ham

med Skipper Spur som skal nu først i Ugen

reise dertil, men da jeg ikke kan samle

mere end 8 Tønder, saa tager jeg mig herved

den Frihed at bede Dem om ikke De

ville lade mig bekomme de 2 Tønder

Byg til Mandag eller senest Tirsdag Mor-

gen, saa skal jeg selv lade bemeldte 2 Tønder

afhente.   Deres Svar udbedes med Over-

bringeren heraf.

                                       Deres hengivne

                                               Dieckman

Knudsby den 4. Novb 1832

Hannea Marthine Birckholdt døde 49 år gammel den 13. april 1840 i Knudsby, Vordingborg Landsogn. Caspar Jacob Dieckmann sad derefter i uskiftet bo, men da han ønskede at gifte sig igen blev der afholdt skifte. Se skiftet.

Beskrivelsen af boet giver et godt indblik i levevilkårene for skolelærerfamilien på den tid. Beboelsesdelen af huset omfattede 3 rum: Stue, kammer og køkken. Møblerne i stuen bestod af et blåmalet fyrrebord, 3 stole, en sofa med blåt betræk, et ”top-sengested med omhæng”, et spejl samt et ”otte dages stueur”, hvilket vil sige et ”bornholmerur”. I kammeret var der en dragkiste, et fyrrebord og en stol. I køkkenet blev alt husgeråd nøje talt op og registreret. Der har været åbent ildsted. Gryder, pander og vaffeljern var af jern, men der var også potte og kedel af kobber samt kaffekedel, kaffekande og themaskine i det veludstyrede køkken. Gæs har man holdt i en ”gåsebænk” i tilknytning til køkkenet. Til skolen har også været et mindre husdyrhold og besætningen var på 2 køer, 2 et-årige kalve, 3 grise og 5 får med 4 lam. Den samlede værdi af indbo og husdyr blev opgjort til 170 rigsbankdaler.

Caspar Jacob Dieckmann blev gift anden gang d. 28. december 1841 i Kastrup Kirke med Elisabeth Nielsen. Hun var født den 8. februar 1808 i Oreby, Kastrup Sogn. Oreby var en ganske lille landsby beliggende ca. 1 km øst for Knudsby.

I dette ægteskab var 2 børn: Se disse

Caspar Jacob Dieckmann var aktiv til høj alder, således var han fortsat skolelærer som 71-årig i 1855, hvor han gennemførte folketællingen i Knudsby med vanlig omhu. Ifølge samme folketælling boede hans datterdatter fra København, Marthine Scharlotte Schou, 9 år gammel, som plejebarn hos lærerfamilien, der på det tidspunkt også havde en tjenestepige.

Caspar Jacob Dieckmann døde 73 år gammel den 10. november 1857 i Knudsby, Vordingborg Landsogn, hvor han blev begravet den 17. november 1857.

Efter hans død flyttede Elisabeth og de to yngste børn, Hannea Martine og Johan Christian, til Oreby i Kastrup sogn. I 1870 boede Elisabeth og en anden enke hos en fiskerfamilie i et hus i Oreby, men børnene var flyttet derfra på det tidspunkt.

Efter at Hannea Martine blev gift i 1873, flyttede enken til datteren og svigersønnen, som havde en gård i Jenstrup i Sønder Dalby sogn i Fakse Herred, og her døde hun den 30. marts 1887.