Østerbygdrd blev 1569 af hertug Hans den ældre skødet til amtmand Peder Rantzau, der 1579 for Vamdrupgd. erhvervede Trøjborg i Sønderjylland (Visby so., Lø hrd.), hvorunder Ø. hørte til 1772. Derefter solgtes den (14 tdr. hartk.) m. gods (69) for 12.000 rdl. af Ida Hedevig v. Plessen, f. Buchwald (d. 1816), enke efter Chr. Fr. Moltke, til Fr. Vilh. Hansen (d. 1793), hvis enke Helene Marie Petersen 1797 skødede den (14 tdr. hartk.), Vamdrupgd. (11) m. tiender (48) og herligheden af en del bortsolgt gods for 32.573 rdl. til generalmajor Ernst Fr. v. Düring (d. 1809). Hans arvinger solgte den (14 tdr. hartk.) m. gods (69) og tiender (48) 1833 for 49.600 rbdl. r. s. til Aug. Jacob Wittrock, Flensborg, der 1840 skødede den for 66.000 rbdl. r. s. til Ferd. Trommer, som 1848 solgte den for 104.000 rbdl. r. s. til C. W. Wolfhagen, Kbh. (sen. til Sandholm), der 1853 afhændede den for 117.000 rdl. til baron C. Fr. Düring-Rosenkrantz (d. 1876), og han solgte den 1855 m. tiende og gods (ny matr.: 36, 36 og 113 tdr. hartk.) for 140.000 rdl. til kmh. J. C. E. Berling (d. 1872). Efter hans død købtes den (36 tdr. hartk.) på auktion for 144.000 rdl. af Vilh. Madelung, hvis søn Laurids M. overtog den 1901 og solgte den 1918 for 654.000 kr. til ejendomshdlr. P. Andersen og mejeribestyrer Jens M. Smedegaard, som s.å. videresolgte den for 725.000 kr. til de sen. folketingsmænd, brødrene Jens Thomsen, Hjarup, og Vald. Thomsen, Frihedsly. 1923 mageskiftedes den for Hoptrup Hovgd. til Ribe Amts Udstykningsforening, der udstykkede 6 husmandsbrug, hvorefter Statens Jordlovsudvalg overtog resten af gden og 1925 oprettede 16 husmandsbrug. Hpcl. tilhørte 1924-28 Ejner Schmidt Hansen, 1928-31 M. Nissen, 1931-34 M. Pedersen og 1934-36 Jørgen Have, af hvem Ejner Knudsen købte den (8 tdr. hartk.) 1936 for 103.000 kr.; nu ejes den af B. Hjort Knudsen. - Godsarkiv i NLA.

Gården, der har en sjælden yndig beliggenhed i udkanten af Bastrup skov på en højde ud mod et engdrag, omtales af Pont. Atlas (1769) som »alene et Jagthuus og en Lystgaard for Herskabet til Trøiborg«. Den nuv., grundmurede, hvidkalkede hovedbygning er et enkelt, men sikkert proportioneret to stokværks hus m. højt teglhængt tag og halvt afvalmede gavle, vistnok opf. o. 1810--13. Indgangen sad tidl. midt på gårdfacaden, men flyttedes 1944 ud til siden, samtidig med at en skæmmende veranda mod haven fjernedes. Hovedhuset, der i det indre rummer fint stukkerede og panellerede rum, har en tid stået isoleret (rester af malede blindvinduer ses på gavlen) - men har inden 1839 i forlængelse af gavlene fået lave, smallere fløje i n. og s. ; disse er dog 1925 afkortet.

Den anselige ladegård er efter holstensk byggeskik anlagt som to sammenbyggede lade- og staldlænger omkr. en lang, brolagt gade i anlæggets længdeakse; det fine anlæg, der er jævnaldrende m. hovedbygningen, var tidl. stråtækt, men har nu fast tag og er en del ombygget.

Den store have går i et med skoven; n.f. de nuv. bygn. ses vistnok sparsomme rester af Rantzauernes jagtgd. I haven er endv. opstillet en romansk billedkvader m. mandshoved og slyngornamentik, der skal stamme fra det o. 1800 nedbrudte kor og apsis ved Vamdrup kirke, ligesom nogle 1918 til kirken tilbagegivne kvadre, der var indmuret i laden og møllen.

Vamdrupgård (også kaldet Vamdrup Hovgård) er en gl. hovedgd. Clawes Rutze i Wamdorppe nævnes 1460 og 1473. O. 1513 blev den vist sa. m. Vamdrup ml. af Ebbe Andersen (Ulfeld) solgt til kong Hans, som s.å. forlenede møllen til Claus Johansen (Lindenov?), mens gden sen. tilhørte kansler Wolfgang v. Utenhof (d. 1542), der 1538 fik fri birkeret til den og solgte den 1539. 1549 skrev Godske Rantzau (d. 1564) sig til V., som hans søn amtmand Peder Rantzau 1579 m. ml. og gods mageskiftede til Fr. II for Trøjborg. Kongen opholdt sig flere gange på V. (således 1584 og 1587), som 1604 var en kgl. avlsgd., men derefter var bortfæstet. 1607 gaves ordre til, at det 2 loft høje hus skulle nedbrydes, og sen. udlagdes gden (gl. matr. 15, ny matr. 11 tdr. hartk.) til ryttergods og beboedes 1696 af oberst Ditl. Brockdorff, 1701 af regimentskvarterm. Chr. Claudi, 1769 af kmh. von der Lieth. 1772 skødede kongen den ( 11 tdr . hartk.) m. gods (ca. 140) og tiender (36) for 28.099 rdl. til arvingerne efter Chr. Fr. Moltke, hvis enke Ida Hedevig v. Plessen, f. Buchwald (d. 1816), 1773 skødede den m. sa. tilliggende og herligheden af 77 tdr. hartk. gods for 17.000 rdl. til Fr. Vilh. Hansen til Østerbygd., med hvilken den var forenet til 1804, da generalmajor Ernst Fr. Düring skødede den (11 tdr. hartk.) til sin søn Aug. Fr. Düring, hvis enke Dorette f. Wulf 1842 skødede den (11 tdr. hartk.) til sønnen V. G. F. C. Düring, der ejede den (1851: 22 tdr. hartk.) til sin død 1860, hvorefter den kom til sønnen ritm. E. F. V. C. Düring (d. 1895). Han mageskiftede den mod Bjerndrupgd. til apoteker Chr. Lassen, der 1870 solgte den for 70.000 rdl. til C. H. Funder (d. 1893), som 1876 afhændede den for 215.000 kr. til løjtn., overbanem. Vilh. Trap. Ved auktion 1882 udlagdes den for ca. 170.000 kr. til kapt. A. Riise, hvis søn løjtn. V. ]. C. Riise 1884 solgte den (25 tdr. hartk.) for 210.000 kr. til J. Madsen, som 1886 afhændede den for sa. pris til murerm. Chr. Jacobsen, Kbh. Han solgte den 1889 til gross. Jacob Nielsen, fra hvem den (19 tdr. hartk.) 1904 for 122.000 kr. kom til J. C. Jacobsen til Drenderup, som frasolgte en del af jorden og 1908 solgte V. til Steffen Viuf, der 1911 solgte den til Jens Chr. Paulin, af hvem L. N. E. Hansen (d. 1960) købte den (16½ tdr. hartk.) 1931; nu ejes den af sønnen H. Pagh Hansen.

Gården ligger omgivet af lavninger n. f. Vamdrup by. Den gl. hovedbygning, der lå på et voldsted, se ndf., har bl. a. bestået af et to stokv. højt hus m. karnap, indr. til beboelse for et kgl. jagtselskab, samt forsk. andre bygn. Det store hus blev nedbrudt efter kgl. befaling af 20/10 1607, og materialerne ført til Hindsgavl, hvor kongen ville bygge »et godt hus«. Ladegården, der lå uden for gravene, blev imidlertid sat istand, og hertil flyttedes beboelsen. Gården brændte 1694 og 1749. Den nuv., grundmurede, hvidkalkede er en enkel, ret anselig, trefløjet bygn. i et stokv. m. høj, tjæret syld og halvt afvalmede gavle. Bygn. der tidl. var stråtækt, er nu teglhængt; den synes opf. i 1800t.s første del.

Kilde: J. P. Trap: Danmark. Ribe Amt, side 960-962, 5. udg., 1965.