Dampfærgen "Lillebelt".

Dampfærgen ”Lillebelt” er for den jydsk-fynske Jernbanedrifts Regning bygget i Newcastle upon Tyne hos de Herrer Wigham Ricardson & Co., og besørger Transportfarten over Lillebelt mellem Fredericia og Strib.

Skibet, der har to Høi- og Lavtryks oscillerende Dampmaskiner af 75 Hestes Kraft, er en Hjuldamper uden Master med et Jernbanespor langsad Midten af Dækket fra den ene Ende af Skibet til den anden, paa hvilket Spor sex Jernbanevogne samtidigt kunne være opstillet. Midtskibs er der en Bro tvers over Skibet af større Høide end almindeligt, for at Jernbanevognene kunne gaae ind under den, og paa Midten af Broen er der et Lukaf med to Rat, der styre Skibets to Ror, eet i byer Ende, idet Skibet kan lægge til Land med begge Ender.

Skibet, der er bygget af Jern indtil Dækket og er temmelig fladbundet, er særdeles rummeligt; foruden de sex læssede Jernbanevogne er der paa Dækket paa begge Sider af Sporet Plads til et meget stort Antal Passagerer, og der er desuden i hver af Enderne under Dækket to store Kahytter med Restauration, den ene Kahyt med Damecabinet for 1ste og 2den Classes Passagerer, den anden Kahyt for 3die Classes Passagerer. Paa Grund af den korte Overfart ville disse Kahytter, navnlig naar Veiret er godt, vel ikke blive synderlig benyttede; det er jo imidlertid muligt, at den nuværende Spisning om Middagen med Iltogene i Fredericia skal overføres til Dampfærgen, og i saa tilfælde, ligesom ogsaa naar Veiret er slet, er det baade ønskeligt og nødvendigt, at disse Kahytter ere tilstede, og at de udstyres med passende Elegance og Bekvemmeligheder, hvilket, saavidt vides, ogsaa er skeet efter Ankomsten hertil.

Benævnelsen "Dampfærge” er neppe betegnende nok, da ethvert Færgefartøi, naar det ikkun har Dampkraft, kan kaldes en Dampfærge; det Særlige ved dette Dampskib er, at det er stærkt nok til, og paa Dækket har Skinnespor til, at kunne optage de læssede Jernbanevogne ligefra det ankomne Tog, og atter afgive dem lige ind i det afgaaende Tog; der vindes derved, som det let vil sees, den store Tid og de mange kostbare Kræfter, som ellers gaae med til Omlæsningen, ikke at tale om, at Godset ikke udsættes for at blive vaadt eller paa anden Maade at beskadiges. Det er Meningen, at ikkun Gods- og Postvognene skulle overføres med Dampfærgen, men ikke Personvognene; de Reisende kunne sandelig ogsaa, især paa en længere Tour, trænge til at komme lidt ud, for at lufte og røre sig.

Det er den første af det SIags Dampfærger, som nu er ankommen til og skal bruges her i Landet, og man maa i denne som i saamange Henseender anerkjende den Energi, hvormed Driftsdirecteuren, Etatsraad Holst, har vidst at overvinde og bekæmpe de forskjellige Fordomme og Indvendinger, der have været gjort imod dem baade fra, Lave og fra Høie og vel ikke mindst fra de uundværlige lærde Consulenter.

Lad det muligen vise sig, at Fartøiet, der har været i Gang siden midt i forrige Maaned, har nogle enkelte mindre væsentlige Mangler; de kunne afhjeIpes, og Skibet har i hvert Tilfælde bestaaet sin Prøve i en haard Storm paa Overreisen fra England, og vi ere overbeviste om, at denne første Dampfærge snart vil blive efterfulgt her i Landet af lignende andre til Brug ikke blot, som allerede foreslaaet, mellem Lolland og Femern og mellem Dragør og Sverig, men ogsaa paa Storebelt, hvor Trangen dertil allerede nu er meget følelig, og vil blive det i endnu høiere Grad, naar Korsør-Kiel Farten ophører samtidigt med Etableringen af Dampfærgeforbindelsen mellem Lolland og Femern; Fordelene ved den nye Dampfærge ere altfor øiensynlige til, at det kan nytte længere at staae imod.

Kilde: Illustreret tidende 21.4.1873