Hartkorn. Her efter "Den Store Danske Encyklopædi"

hartkorn, 1662-1903 det officielle grundlag for jordvurdering i Danmark og dermed for de derpå hvilende skatter. Hartkorn betyder oprindelig hårdt korn, dvs. rug og byg. En tønde hartkorn svarede til værdien af en tønde rug eller byg eller til to tønder havre.

Fra ca. 1500 blev hartkorn brugt til omregning af de forskellige landgildeafgifter, som fæstebonden skulle betale til herremanden i form af korn, smør, penge, arbejde mv. Naturalieafgifterne kunne efter faste takster omregnes til tønder hartkorn, tdr. htk., der deltes i otte skæpper a fire fjerdingkar a tre album; denne opdeling bevaredes i de senere matrikler fra 1688 og 1844.

Da landgildeafgiften var den værdimåler, som fæstegården blev vurderet efter, var det naturligt, at landgilden omregnet til hartkorn benyttedes ved godshandeler ligesom ved fastsættelse af den adelige rostjenestepligt, dvs. krigstjenestepligt, ud fra godsernes værdi. I Frederik 3.s Matrikel af 1662 blev hver eneste gårds landgilde omregnet til hartkorn brugt som grundlag for opkrævning af skat, hartkornsskat. Efter udarbejdelsen af Christian 5.s Matrikel af 1688 ændredes beregningsmetoden. Skattegrundlaget udregnedes nu i forhold til brugsværdien af de arealer, der lå til hver enkelt gård. Ved opmåling og bonitering af agerjorden samt ved beregning af hvert jordstykkes besåningshyppighed blev resurserne til hver gård beregnet til et vist antal tdr. htk. På dette grundlag blev der udskrevet en matrikelskat; det var den ordinære skat på den ikke-privilegerede landbrugsjord og udgjorde 1692-1813 en rigsdaler og 84 skilling pr. td. htk. pr. kvartal. Ved en samling af matrikelskatten og flere ekstraordinære skatter i 1813, fra 1818 kaldet landskatten, ændredes satsen til 8 1/3 rigsdaler. I Matriklen af 1844 blev hartkornsvurderingen revideret under hensyn til de ved udskiftningen foretagne jordforbedringer ud fra arealmålinger på matrikelkort, evt. suppleret med andre målinger. Ud fra en bonitering af jordens dyrkningsværdi på skalaen 0-24 skete en omregning til hartkorn. En særlig lavere fastsættelse gjaldt for Bornholms vedkommende. 1/4 af hartkornsskatten blev herefter udskrevet i henhold til den nye vurdering, mens resten, gammelskatten, fortsat blev betalt i henhold til 1688-matriklens hartkorn med syv rigsdaler pr. td. htk.

På Ærø og i ”de otte sogne”, der overgik til kongeriget efter Anden Slesvigske Krig i 1864, skete der en fastsættelse af hartkornet på grundlag af nye opmålinger. Skatteligningens principper forblev dog uændrede, indtil Rigsdagen i 1903 vedtog en skattereform, der bl.a. fra 1904 ophævede hartkorn som skattegrundlag for ejendomsskatter til staten og gradvis herefter til kommuner og amter. Hartkornet ifølge 1844-matriklen var fortsat i anvendelse ved udstykning af landbrugsejendomme frem til 1.7.1970, og ved Genforeningen i 1920 skete derfor i Sønderjylland en omregning fra den preussiske jordbeskatning (40 Thaler Reinertrag = 1 td. htk.).