Hartkorn. Her efter "Den Store Danske Encyklopædi" hartkorn,
1662-1903 det officielle grundlag for jordvurdering i Danmark og dermed
for de derpå hvilende skatter. Hartkorn betyder oprindelig hårdt
korn, dvs. rug og byg. En tønde hartkorn svarede til værdien
af en tønde rug eller byg eller til to tønder havre. Fra
ca. 1500 blev hartkorn brugt til omregning af de forskellige
landgildeafgifter, som fæstebonden skulle betale til herremanden i form
af korn, smør, penge, arbejde mv. Naturalieafgifterne kunne efter faste
takster omregnes til tønder hartkorn, tdr. htk., der deltes i otte skæpper
a fire fjerdingkar a tre album; denne opdeling bevaredes i de senere
matrikler fra 1688 og 1844. Da
landgildeafgiften var den værdimåler, som fæstegården blev vurderet
efter, var det naturligt, at landgilden omregnet til hartkorn benyttedes
ved godshandeler ligesom ved fastsættelse af den adelige rostjenestepligt,
dvs. krigstjenestepligt, ud fra godsernes værdi. I Frederik 3.s Matrikel
af 1662 blev hver eneste gårds landgilde omregnet til hartkorn brugt som
grundlag for opkrævning af skat, hartkornsskat. Efter
udarbejdelsen af Christian 5.s Matrikel af 1688 ændredes
beregningsmetoden. Skattegrundlaget udregnedes nu i forhold til brugsværdien
af de arealer, der lå til hver enkelt gård. Ved opmåling og bonitering
af agerjorden samt ved beregning af hvert jordstykkes besåningshyppighed
blev resurserne til hver gård beregnet til et vist antal tdr. htk. På
dette grundlag blev der udskrevet en matrikelskat; det var den
ordinære skat på den ikke-privilegerede landbrugsjord og udgjorde
1692-1813 en rigsdaler og 84 skilling pr. td. htk. pr. kvartal. Ved en
samling af matrikelskatten og flere ekstraordinære skatter i 1813, fra
1818 kaldet landskatten, ændredes satsen til 8 1/3 rigsdaler. I
Matriklen af 1844 blev hartkornsvurderingen revideret under hensyn til de
ved udskiftningen foretagne jordforbedringer ud fra arealmålinger på
matrikelkort, evt. suppleret med andre målinger. Ud fra en bonitering af
jordens dyrkningsværdi på skalaen 0-24 skete en omregning til hartkorn.
En særlig lavere fastsættelse gjaldt for Bornholms vedkommende. 1/4 af
hartkornsskatten blev herefter udskrevet i henhold til den nye vurdering,
mens resten, gammelskatten, fortsat blev betalt i henhold til
1688-matriklens hartkorn med syv rigsdaler pr. td. htk. På
Ærø og i ”de otte sogne”, der overgik til kongeriget efter Anden
Slesvigske Krig i 1864, skete der en fastsættelse af hartkornet på
grundlag af nye opmålinger. Skatteligningens principper forblev dog uændrede,
indtil Rigsdagen i 1903 vedtog en skattereform, der bl.a. fra 1904 ophævede
hartkorn som skattegrundlag for ejendomsskatter til staten og gradvis
herefter til kommuner og amter. Hartkornet ifølge 1844-matriklen var
fortsat i anvendelse ved udstykning af landbrugsejendomme frem til
1.7.1970, og ved Genforeningen i 1920 skete derfor i Sønderjylland en
omregning fra den preussiske jordbeskatning (40 Thaler Reinertrag = 1 td.
htk.). |