Frederiksborg StutteriDet
kongelige frederiksborgske hestestutteri var i et par århundreder Europas
mest berømte, og Frederiksborghesten kastede glans over dansk hesteavl. Allerede
i 1500-tallet var der en udbredt stutteridrift ved mange af landets slotte
og herregårde. Efter reformationen blev klostergodset inddraget under
kronen. Det gjaldt også Esrum Kloster i Nordsjælland, som drev hesteavl.
De store engarealer ved Esrum Sø var velegnede til græsning. Under
Frederik II flyttede stutteriet i sidste halvdel af 1500-tallet til Hillerødsholm,
det senere Frederiksborg slot. Også Christian IV var optaget af
hesteavlen, som blev udvidet ved at hele ladegården blev inddraget til
formålet. Stutteriet
var en af landets største virksomheder, idet det rådede over 5000 tønder
land ager og 3000 tønder land skov. Under slottet hørte mere end 500 bøndergårde.
Den samlede bestand af heste var af størrelsesordenen 800 dyr. I
1740’erne byggede Lauritz de Thurah en ny stutterigård. Thuras ridehus
blev fjernet i 1817, hvor der blev opført et nyt stort ridehus i
klassicistisk stil. Bygningerne er siden nedrevet, men er dokumenteret i
et kobberstik fra 1753 og fotografier fra kort før nedrivningen i første
halvdel af 1900-tallet. Efter
midten af 1700-tallet begyndte tilbagegangen, måske på grund af indavl
og manglende frugtbarhed. I begyndelsen af 1800-tallet fortsatte nedgangen
på grund af landets fattigdom efter Englandskrigene og fordi hesteavlen
blev mere optaget af engelsk fuldblod. Stutteriet blev solgt i 1871 og
hesteavlen ophørte få år efter. Til minde om hesteavlens storhedstid på Frederiksborg ses stadig en hest som vejrhane på slotstårnets spir. |