Jeg blev født på gården "Stensholm" i Rødding ved Vildbjerg på min fars 53-års fødselsdag, som den yngste af seks børn. Mine ældste søskende, Cecilie og Birkholdt var allerede flyttet hjemmefra. Hanea og Jenny flyttede hjemmefra, da de skulle ud at tjene, og George blev boende hjemme og drev gården indtil 1929.

Det var et stort landbrug med 24 malkekøer, mange ungkreaturer, kalve, heste, grise og høns. Til medhjælp var der 3-4 karle og 1 pige.

Læs de enkelte afsnit i beretningen:

Skolegang

Dagligt arbejde på gården

Farbror Jacob

I huset i København

Arbejde i København

Skolegang

Jeg gik i Rødding Skole fra jeg var 7 år. Skolen lå ude på landet 2-3 km syd for Stensholm. "Den stråtækte skole" havde 2 "klasser": I den mindste, som rummede 1. og 2. klasse, underviste frk. Knudsen. Denne klasse holdt til i en bygning ved siden af skolehuset. Her boede læreinden også. Den ældste klasse, som bestod af 3. og 4. klasse blev undervist i skolehuset af lærer Jensen, som også boede i skolebygningen.  Man rykkede op i klasserne efterhånden, som man havde lært det nødvendige, og til slut gik man flere år i 4. klasse, indtil man havde gået i alt 7 år i skole. Undervisningen i de ældste klasser blev derfor tilpasset den enkelte elevs niveau. Der gik ca. 30 elever i den store klasse, og noget færre i den yngste klasse. Skolen havde gammeldags lokum i gården, og da der kun var en brønd til vand, havde vi altid en spand med vand stående med en øse, som vi kunne drikke af. På landet gik vi den gang kun i skole 2 gange om ugen om sommeren og 4 gange om ugen om vinteren.

Der skulle være tid til, at vi kunne hjælpe til hjemme. Skolevejen var kortest til fods over markerne. Det var ofte i mørke og i al slags vejr. På cykel var vejen noget længere - ca. 10 minutter. Om morgenen skulle jeg op kl. 5 for at nå at malke de 6 køer, som var min daglige pligt, inden jeg gik i skole, som begyndte kl. 8. Lærer Jensen og hans kone var gode venner af familien, og kom ofte som gæster på Stensholm.

Jeg gik bl.a. i klasse med Nina Damgaard fra Meldgaard i Rødding, som var jævnaldrende. Nina havde 10-11 søskende, her i blandt Mads Eg Damgaard, som jeg også gik i klasse med. Mads har siden fortalt om skolen i sine erindringer (Mads Eg Damgaard: Lille bid af ægget, Mads. Gyldendal 1990).  

Dagligt arbejde på gården

I fritiden gik jeg til gymnastik og spillede tennis i Vildbjerg. Vi tog jævnligt til stævner i andre byer. Sammen med George deltog jeg også i ringridningskonkurrencer, som blev arrangeret i Vildbjerg. Et år vandt jeg en sølvske i præmie. Senere da jeg kom i huset i København, fortsatte jeg med gymnastik og tennis. Jeg spillede tennis i Ryparken. Jeg har altid været glad for at dyrke idræt og fortsatte med at gå til gymnastik i mange år efter at Børge og jeg var blevet gift.

I den strenge vinter 1928-29 havde jeg plads i huset hos slagtermester Johan Christensen og hustru Marianne i Vildbjerg.

Far havde gerne set, at George ville overtage gården, men da George i 1929 blev gift med Mette tilbød Mettes forældre, at de fik halvdelen af jorden til deres gård i Thy, hvor jorden var langt bedre end i Vestjylland. Derpå byggede de i 1930 gården "Dalager" i Grurup ved Bedsted.

Da George flyttede hjemmefra blev Stensholm solgt, og far, mor og jeg flyttede ind i et mindre hus på hovedgaden i Vildbjerg. Først boede vi til leje, og købte derefter huset. Her døde mor i 1930, og jeg holdt herefter huset for far.

Fru Sørensen i Vildbjerg syede tøj for folk. Hos hende gik jeg for at lære at sy. Jeg fik ingen løn, men lærte godt. Mor sagde altid: “man kan hvad man vil”.

Jeg gik på Teknisk Skole i Vildbjerg om aftenen i årene 1929-33. I regnskab blev vi undervist af bogholder Huusom fra den lokale bank. Han spurgte, om det var noget for mig at få arbejde i banken, og derefter blev jeg ansat i Vildbjerg Handels- og Landbrugsbank, hvor jeg blev uddannet som bankassistent.

Da jeg syntes det var for trist at gå hjemme og holde hus for far, ville jeg gerne til København og arbejde. Jeg så en annonce i Jyllandsposten om en plads i huset for en gårdmandsdatter og rejste så til København i 1933. Herefter fik far en husbestyrerinde.

Farbror Jacob

Fars to søskende, Hanea (født 1854) og Jacob (født 1861) emigrerede i 1885 til USA. Ingen havde hørt fra dem i mange år, men da farbror Jacob var blevet velhavende pensionist, ville han til Danmark for af opsøge familien. I foråret 1928 eller -29 ringede han til Stensholm, jeg tog telefonen, og han fortalte, at han var i landet. Han boede på Stensholm hele sommeren, men hen på efteråret ville han tilbage til det varmere klima i Californien.

De følgende år - efter at far og mor var flyttet til Vildbjerg - og også efter at mor var død - kom han igen og blev i flere måneder. Jeg syntes, det var ret anstrengende i længden, fordi der var meget mere at gøre i huset. I perioder tog far og farbror Jacob til Thy for at besøge familierne dér. Faster Hanea hørte vi aldrig noget til og farbror Jacob havde vist meget lidt kontakt med hende.

Farbror Jacobs hobby var træskærerarbejde i appelsintræ. Ved det første besøg tog han nogle fotografier med hjem, og ved de følgende besøg medbragte han bl.a. en udskåren ramme til et billede af Kirsten Marie og Isak, en tobaksæske til Isak med billede af Stensholm udskåret i låget, og et udskåret billede af hans og Isaks fødehjem i Maglebrænde på Falster.

I huset i København

Den eneste jeg kendte i København var en ungdomsveninde, Gunhild Nielsen fra gården "Spegbjerg" ved Aulum.

Min første plads i huset var som "frøkenpige" med familiær stilling hos grosserer Holst på Mylius Erichsens Allé nr. 1 i Hellerup. Holst havde porcelænsfabrikken Holst & Knudsen på Howitzvej (Københavns Porcelæns Maleri). Når man havde familiær stilling betød det, at man f.eks. spiste med ved bordet, som et familiemedlem, medens andre "tyender" spiste i køkkenet. Jeg blev på alle måder behandlet som en datter af huset (frøken-pige), og jeg fik 40 kr. om måneden. Jeg var ofte med familien i teatret og på private besøg. Fru holst betalte for min svømmeundervisning, og vi fulgtes ofte ad på badeanstalten “Mågen” i Hellerup Havn. Jeg var hos Holst ca. 1 år og derefter hos Holst's datter Else Laursen i 2 år. Else Laursen ansatte ofte piger, som hendes mor først havde haft til oplæring.

Forsikringsmanden Henrik Laursen og hans kone Else boede i en lejlighed på Vesterbrogade nr. 196 - på hjørnet af Schlegels Allé på Frederiksberg. Henrik Laursen havde forsikringsselskabet Absalon på Rådhuspladsen. Hos Laursen var jeg "kokke-enepige" på samme måde som hos Holst, dog ikke familiær stilling. Laursen havde sommerhuset “Gullahus” ved Havnsø. Her samledes venner og familie. Jeg kørte med Laursens derop i deres Oldsmobil.

Derefter var jeg et års tid ansat som kokkepige hos baron Bille-Brahe i Classensgade på Østerbro, og derpå et år som kokkepige hos Thé-grosserer Salomonsen i Gothersgade.

Min sidste plads i huset var et år hos filmmanden John Olsen på Frederiksberg Allé - en stor villa på hjørnet af Platanvej. John Olsen ejede Dansk Film Central, som holdt til i villaens kælder. Det var også ham, der byggede Palladium biografen i København. Det var et stort hus med mig som kokkepige, men der var også stuepige og tjener-chauffør. I huset kom jævnligt flere af de kendte skuespillere, som Osvald Helmuth og Marguerite Viby.

Medens jeg var i huset, dyrkede jeg fortsat gymnastik og tennis i fritiden.

Arbejde i København

Her sluttede perioden som kokkepige. Hjemme i Vildbjerg mødte jeg én, der var på ferie hos en nabo i Vildbjerg; hun var direktrice i en af Københavns store konfektionsvirksomheder. Hun anbefalede, at jeg søgte stilling dér. Således gik det til, at jeg i 1938 blev ansat som tilskærer hos Carl Holten på Nørre Voldgade på hjørnet af Frederiksborggade. Virksomheden fremstillede herrekonfektion; der var tilskæreri på hele første salen og systuer på flere etager op i huset. Jeg husker, at jeg fik 43 kr. om ugen for at skære foer.

Da jeg kom hos Carl Holten, lejede jeg et værelse på Svanholmsvej nr. 1, 1. sal. Det var en treværelseslejlighed, der blev lejet ud som værelser. I værelset ved siden af boede Ruth, som var fra Pandrup, og Bennie Pedersen (senere gift Kragholm), som var fra Holbæk. Ruth kendte politibetjent Poul Mortensen, som også var fra Pandrup. Børge boede på det tidspunkt sammen med Bent Steenberg (som senere blev gift med Ruth) og et par andre kolleger i pensionat hos fru Vinther på Amagerbrogade. De besøgt alle os, og således lærte vi hinanden at kende. Jeg boede på Svanholmsvej indtil 1940, hvor jeg flyttede til en lejlighed i Vester Farimagsgade 35.

Efter 2 år hos Carl Holten så jeg en annonce fra Jens Henriksens konfektionsfirma, der lokkede med 72,60 kr. om ugen, hvilket var mere end Børge tjente i politiet. Jeg fik straks pladsen og arbejdede derefter med tilskæring af damekonfektion hos Jens Henriksen i Dalslandsgade på Amager i årene 1939-46.

Børge og jeg blev gift den 26. december 1941 i Nykøbing F. Klosterkirke. Vi flyttede 1.2.1942 til en lille lejlighed i Maltagade, fordi vi syntes at lejligheden i Vester Farimagsgade var for dyr.

Den første sommer (1942) købte vi en kolonihave i haveforeningen Elmelund på Kongelundsvej. Den havde vi indtil ca. 1950, hvor vi i stedet købte en stor byggegrund på Kastrupvej 440 sammen med Børges kollega Berthelsen.

Jeg genoptog tilskærerarbejdet ca. 1960 hos Jens Henriksen, der i mellemtiden var flyttet til Øresundsvej.